Ofte stillede spørgsmål / FAQ
Hvad tilbyder HejWeb?
Jeg bygger moderne, professionelle hjemmesider i Squarespace. Jeg hjælper med både design, indhold og teknisk opsætning, så du får en side, du selv nemt kan opdatere, uden teknisk bøvl.
Hvem er målgruppen?
Små virksomheder, freelancere, praktikere, kreative og iværksættere, der vil have en professionel tilstedeværelse online uden at skulle bruge tid på komplekse tekniske løsninger.
Tilbyder I skræddersyet design?
Vi starter altid med en skabelon, som jeg så tilpasser efter dine ønsker og behov. Jeg sørger for at layout, farver, typografi og struktur kommer til at matche din visuelle identitet og dine forretningsmål. Du får et personligt og professionelt udtryk.
Hvordan foregår samarbejdet?
Vi starter med en kort, indledende snak om dine behov og mål, og jeg giver dig tilbud med en fast pris for din hjemmeside. Herefter udarbejder jeg et forslag til layout og indhold. Når designet er godkendt, bygger jeg siden i Squarespace og opsætter domæne, e-mail (hvis relevant) og nødvendige integrationer. Til sidst får du undervisning i, hvordan du opdaterer siden selv, så du selv løbende kan lave rettelser og opdateringer.
Hvor lang tid tager et projekt?
Tidsrammen afhænger af omfanget. En simpel one-page eller mindre hjemmeside kan tage 1–2 uger. En større side med flere sider og funktioner tager typisk 3–6 uger. Jeg giver altid et estimat i tilbuddet.
Hvad koster en hjemmeside?
Prisen afhænger af antal sider, funktioner (f.eks. booking, webshop, blog), indholdskorrektur og specialtilpasninger. Jeg tilbyder klare pakker og skræddersyede løsninger, så du får et konkret tilbud med en fast pris baseret på dit projekt.
Hvad er inkluderet i prisen?
Design og opsætning i Squarespace, grundlæggende SEO-optimering (titler, meta-beskrivelser, URL-struktur), mobiloptimering, test og gennemgang samt vejledning i brug af Squarespace. Nogle pakker inkluderer også tekstforfatning og billedredigering — det taler vi om, og jeg specificerer det i tilbuddet.
Er der løbende udgifter når min webside er færdig?
Ja, det koster mellem 110 og 340 kr. om måneden at have sin side hos Squarespace. Med mindre du har avancerede behov, behøver du kun den billige pakke. Jeg vil altid beskrive i mit tilbud til dig, hvilket Squarespace-abonnement du har behov for til din specifikke løsning.
Tilbyder I løbende support?
Ja, hvis du har behov for det. Jeg tilbyder opstartssupport og kan også levere vedligeholdelsespakker med løbende opdateringer, sikkerhedskopier, teknisk support og indholdsopdateringer. I så fald laver vi en aftale, hvor vi definere dette.
Kan jeg opdatere siden selv?
Ja. En af fordelene ved Squarespace er brugervenligheden. Jeg giver dig en gennemgang, trin-for-trin vejledning og tips til redigering af tekst, billeder og sider. Hvis du foretrækker det, kan jeg også tage over på løbende opgaver.
Hjælper I med indhold og billeder?
Jeg hjælper gerne med indholdsstruktur, tekstforslag og billedvalg/redigering. Jeg kan også tilbyde professionel tekstforfatning fotografering og videoproduktion hvis du har behov for det. Du står selv for at levere eventuelle specifikke tekster og billeder, medmindre andet er aftalt.
Hvordan fungerer betaling?
Betaling sker typisk i to rater: En betaling ved projektstart og resten ved levering. For større projekter kan flere milepæle aftales. Specifik betalingsplan og betingelser står i tilbuddet.
Hjælper I med domæne og hosting?
Jeg hjælper med opsætning og kobling af dit domæne til Squarespace og vejleder om valg af domæneudbyder. Hosting er inkluderet i Squarespace-abonnementet, som du betaler direkte til Squarespace. Jeg rådgiver altid om abonnementstype (Personal, Business osv.) baseret på dine behov.
Tilbyder I webshop-løsninger?
Ja. Jeg kan opsætte små til mellemstore webshops i Squarespace, herunder produktopsætning, betalingsgateway, fragt og momsopsætning. For større komplekse e-handelsløsninger kan jeg rådgive om alternativer eller integrationer.
Hvad med SEO?
Jeg optimerer grundlæggende SEO (Search Engine Optimization) og AIO (AI Optimization) på dine sider og billeder, og jeg hjælper med opsætning af søgeordsvenlig struktur og giver anbefalinger til videre SEO/AIO-arbejde.