Om mig

Portræt af en midaldrende mand med briller, skæg og overskæg, iført en grøn jakke og en mørk T-shirt, udendørs med en sløret baggrund.

Jeg hedder Dan, og jeg bygger hjemmesider for folk som dig.

Min baggrund er lidt anderledes end de fleste webudviklere. Jeg har tilbragt over 20 år i tv-branchen, hvor jeg blandt andet har været producent på en masse fjernsynsprogrammer og hjemmesider. Det betyder, at jeg har stor erfaring med strategi, tekstforfatning og målgruppekendskab, og at jeg er hurtig til at sætte mig ind i, hvad mine kunder ønsker, og få det til at ske.

I begyndelsen af min tv-karriere var jeg IT-ansvarlig, og i den sidste del af 1990’erne blev det mig, der lavede hjemmesiden for firmaet (Metronome) og de de produktioner, vi lavede. Siderne skulle kodes i HTML, og jeg har for eksempel kodet og designet hjemmesider for filmen Den Eneste Ene, for tv-programmet Pernilles Univers samt MandrilDVD.dk.

Det har lært mig to ting:
1: At alle hjemmesider skal udstråle deres helt egen stil og personlighed , som afsenderen kan stå inde for, og som rammer målgruppen lige mellem øjnene.
2: At livet er for kort til at kode hjemmesider i HTML

Derfor har jeg i de sidste mange år altid brugt Squarespace, når jeg skulle lave hjemmesider for klienter. Fordi Squarespace har de absolut flotteste skabeloner, og fordi deres redigeringssystem er en fornøjelse at arbejde i. Squarespace koster dig godt nok et lille abonnement - men de 110 kr. om måneden er intet at regne imod, at man er fri for teknisk bøvl og bekymringer.

Det er mit indtryk, at alt for mange i dag sidder og kæmper med at opdatere deres gamle hjemmesider i WordPress, Wix eller Joomla. Min misson er at hjælpe selvstændige som dig med at skabe hjemmesider, der faktisk virker. Og jeg håber at du, ligesom jeg, hurtigt opdager, at det faktisk kan være en fornøjelse, at vedligeholde sin hjemmeside.

Jeg er oprindeligt fra Jylland, men har boet over halvdelen af mit liv i København. Jeg bor sammen med min kone og vores tre børn, og jeg arbejder her i mit hjemmekontor på Amager. De fleste møder foregår online, men jeg gi’r altid gerne en kop kaffe, hvis du er i nærheden.

Med venlig hilsen
Dan

Chat med mig

Jeg er altid klar på en uforpligtende snak, så vi sammen kan finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med dit web-projekt.